Uncategorized

Er du bange for Bedste bliver væk?

single-image

Mange af os har et tæt forhold til en eller flere af vores bedsteforældre, og det kan være hårdt at se dem blive gamle og glemsomme, og forsvinde ind i demensen. Nogle ældre har det med at gå en tur og glemme hvor de er eller hvor de bor. Særligt hvis de er flyttet på plejehjem efter demensen er sat ind.

Giv Bedste et nyt ur

Der er heldigvis hjælp at hente med diverse demens hjælpemidler, indeholdende GPS sendere som kan spores, skulle Bedste være stukket af fra plejehjemmet eller have glemt vejen hjem på en gåtur.

Det kan være svært at overbevise en ældre om at have en GPS sender på sig altid, men har de stadig klare dage, kan I sætte jer og se på et demens ur. Det ligner et almindeligt armbåndsur, men har en GPS sender indbygget, som ikke kan ses.

GPS med indbygget telefonknap

Man kan også få lidt forskellige separate GPS sendere, som kan bæres om halsen, i bæltet eller i et nøglebundt. Ofte er der en simpel telefonknap på, så GPS-enheden kan ringe til den smartphone app den er tilknyttet, og så man kan ringe fra appen til GPS-enheden.

Fælles for disse GPS sendere (også dem i urene) er dog, at de skal dog lades op i bedste smartwatch stil, hvilket kan være svært for en ældre at administrere på egen hånd, hvis de ikke er vant til noget lignende. Det vil sige, at du får brug for lidt hjælp fra hjemmehjælpen eller plejepersonale til at sikre, at uret bliver ladet op, hvis du ikke selv har mulighed for at komme forbi ofte nok, til at sørge for dette.

Få alarmer på din smartphone

GPS-enhederne er typisk knyttet til en app, hvor du modtager signaler fra GPS-enheden med varierende interval. Appen vil så give dig advarsler og alarmer hvis noget er galt med GPS-enheden, eller enheden bevæger sig for langt væk hjemmefra.

Vær dog opmærksom på, at hvis Bedste er på tur med plejehjemmet vil du også kunne få en alarm via appen, hvis GPS-enheden er med på tur.

You may also like