Aktiviteter

Sådan får du det perfekte højskoleophold

single-image

Det er meget populært blandt unge at tage på højskole. Det er heller ikke så underligt. Det er et ophold, hvor man har mulighed for at fordybe sig i sine interesser og blive klogere på sig selv. Samtidig er det også et sted, hvor rigtig mange knytter nære venskaber, som kan vare hele livet. Som ung er det især en god idé at tage på højskole. Når man er ung, er man frit stillet i forhold til, at man ikke har børn eller familie, man har ansvar for, og det er derfor et oplagt tidspunkt til at prioritere sig selv.

Derudover findes der efterhånden højskoler til enhver interesse eller hobby. Uanset om det er teater, friluftsliv eller gymnastik, man interesserer sig for, er der en eller flere højskoler, der har netop dét på programmet. Der er højskoler, der fokuserer meget på sport og fysisk udfoldelse, men der er også højskoler, der beskæftiger sig med forskellige kunstformer – fx at skrive, male, synge, tegne eller lave teater. Men man behøver ikke nødvendigvis at vælge imellem sine hobbyer. Mange højskoler kombinerer meget forskelligt, og derfor er der mulighed for at prøve lidt af hvert.

Inden du tager på højskole

Det perfekte højskoleophold starter allerede i udvælgelsesprocessen. Det er vigtigt at tage sig god tid og researche om de forskellige højskoler. Det er også fordelagtigt at besøge højskolerne, så man kan danne sig et indtryk af stedet og dets faciliteter, men også stemningen og atmosfæren på højskolen.

Derudover handler det blot om at vælge en højskole, der har dine interesser eller hobbyer på kursusprogrammet. Det kan også være, at du ikke har nogen særlige interesser. I sådanne tilfælde kan det være godt at tænke over, hvad du altid har haft lyst til at gøre eller prøve, men som du ikke har haft modet til at gøre alene. Højskole er nemlig et oplagt sted at prøve noget helt nyt!

Hav økonomien i orden

Økonomien spiller naturligvis også en betydelig rolle, når det kommer til højskoleophold. For mange er det at tage på højskole en stor beslutning, netop fordi det er dyrt. Du skal vælge et højskoleophold, som du kan overkomme økonomisk. For mange unge kan det dog være svært at spare op til et højskoleophold, indenfor en realistisk tidsramme. Hvis det er tilfældet, kan det være en idé at tage et lån. Der er mange lånemuligheder for unge. På monni.dk kan du danne dig et overblik over de forskellige tilbud og sammenligne lån.

Når du er på højskolen

For at få det perfekte højskoleophold, er det godt at være åben over for nye muligheder og nye venskaber. Man kan komme rigtig langt med en god ja-hat, for så får man prøvet nogle ting af. Men du skal samtidig give dig selv tid og rum til at slappe af og fordybe dig i det, du finder spændende. Det er dit ophold, og du skal gøre det, du har lyst og brug for i situationen.

You may also like